Kilde:  Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Link til resumé af undersøgelsen

Prostitutionsområdet i Danmark er et felt i forandring, hvorfor opdateret viden er nødvendig, hvilket netop er denne undersøgelses formål. Til kortlægningen har vi benyttet flere forskellige metoder, og prostitutionsområdet bliver kortlagt både via kvalitative og kvantitative metoder, samt et litteraturstudium. De anvendte kvalitative metoder er interviews, observationer og gennemgang af journaler fra et socialt tilbud rettet mod udenlandske prostituerede. Interviewene er udført med nuværende og tidligere prostituerede inden for forskellige typer prostitution samt fagpersoner fra ngo’er og offentlige myndigheder. De kvantitative metoder, der er anvendt, er to døgnoptællinger af gadeprostituerede, en spørgeskemaundersøgelse og en annoncetælling, som både bidrager med data til at estimere omfanget af prostitution og med konkret viden om levevilkår. Herudover er der indsamlet data fra henholdsvis Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter og Mødeste-det for udenlandske kvinder i prostitution på Vesterbro.

Rapporten fremlægger undersøgelsens hovedresultater, der overordnet set kan opdeles i to grupper:
1) En opgørelse af omfanget af prostitution i Danmark.
2) En afdækning af de prostitueredes levevilkår.
Kortlægningen er struktureret ud fra syv undersøgelsesspørgsmål. De første seks spørgsmål omhandler prostitueredes levevilkår og situation, mens det sidste handler om prostitutionens omfang. Hovedtræk i svarene på de syv spørgsmål, giver vi nedenfor:

1. Hvilke faktorer kan føre til prostitutionsdebut?
Rapporten viser, at pengene spiller en væsentlig rolle for prostitutionsdebut. De kvalitative interview indikerer tillige, at pengene opfylder forskellige behov. Nogle bruger pengene på at dække basale leveomkostning, andre på at betale for et misbrug, andre på at sende penge til deres familie i udlandet og andre igen på at købe luksusvarer mv. Endvidere viser vi i rapporten, at 10 pct. har haft deres debut i en alder af 18 år og ca. halvdelen af de prostituerede har haft deres prostitutionsdebut senest i slutningen af 20’erne. Dertil fremgår det, at en ganske lille andel starter, efter de er fyldt 50 år (mindre end 10 pct.). Endelig viser undersø-gelsen, at også seksuel nysgerrighed spiller en rolle for debut.

2. Hvordan er de prostitueredes levevilkår?
I forbindelse med de prostitueredes levevilkår er det ud over de prostitueredes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale baggrund relevant at se på, hvordan kontakten til kunderne etableres, og hvordan rammerne for salget af de seksuelle ydelser er. Undersøgelsens kvalitative materiale indikerer, at kunderne sø-ger kontakt med de prostituerede via annoncer, når det handler om klinik og i mindre omfang kvindelig og mandlig escortprostitution. På gade og i barer opsøges de prostituerede af kunderne, mens mændene også bruger internettets chatfora til at søge kontakt til deres kunder. Tillige indikerer det kvalitative materiale, at klinikkerne i høj grad afspejler kundernes ønsker, idet vi har kunnet identificere tre forskellige typer.

Indtægten fra salg af sex udgør den primære indtægtskilde for ca. halvdelen af de prostituerede i undersøgelsen. Rapporten viser tillige, at aldersspredningen blandt undersøgelsesdeltagerne er stor, ligesom der ikke er noget entydigt mønster i de prostitueredes uddannelsesniveau. Dog synes gruppen af gade-prostituerede at skille sig ud i sammenligning med escort- og klinikprostituerede, idet flere end 40 pct. af de adspurgte gadeprostituerede angiver, at deres højest opnåede eksamen er folkeskoleeksamen. Til sammenligning gør dette sig gældende for 20 pct. af de klinikprostituerede, knap 10 pct. af de kvindelige escortprostituerede og næsten 20 pct. af de mandlige escortprostituerede. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at ca. halvdelen af de prostituerede har børn. Det ses endvidere, at ca. en fjerdedel af de prostituerede bor sammen med en kæreste, ægtefælle eller samlever. Cirka 40 pct. af de prostituerede i undersøgelsen bor alene. Derudover fremgår det, at lejebolig er den mest udbredte boligform, da næsten halvdelen af de prostituerede bor i lejebolig. Mellem 30 og 40 pct. af de adspurgte escort- og klinikprostituerede bor i andels- eller ejerbolig, mens mindre end 5 pct. af de adspurgte gadeprostituerede ejer deres egen bolig.

3. Hvordan er prostitutionen organiseret med hensyn til tredje-part, som tjener på andres prostitution gennem rufferi og menneskehandel?
Rapporten giver et billede af dele af de strukturelle forhold for prostituerede i Danmark, herunder de økonomiske betingelser. Undersøgelsen belyser blandt andet de prostitueredes indtægter og udgifter til tredjepart, herunder betaling til klinikejere. Derudover berører den også den del af prostitutionsmiljøet, der omhandler tvang og udnyttelse fra bagmænd, samt menneskehandel.

For de prostituerede, hvis primære beskæftigelse er prostitution, angives indkomsten til ca. 24.000 kr. om måneden, og for den gruppe, som ikke har prostitution som sin primære indtægtskilde, er indkomsten ca. 11.000 kr. om måneden. I klinikprostitution er der på størsteparten af klinikkerne en klinikudlejer, der enten selv arbejder på klinikken, eller som stiller lokalerne til rådighed mod en husleje. 75 pct. af de klinikprostituerede svarer således, at de har udgifter til husleje, hvilket primært dækker over betaling til klinikejere. Det koster for 52 pct. af de klinikprostituerede mellem 600 og 1.800 kroner for en såkaldt helvagt, der er mellem 8-12 timer.

Vedrørende udenlandske gadeprostituerede kan der på baggrund af det kvalitative studie sandsynliggøres, at der i nogle tilfælde er involveret bagmænd eller anden form for tredjepart, men hvorvidt der tillige er tale om handlede kvinder, kan vi ikke identificere. Blandt escortprostituerede mænd og kvinder indikerer undersøgelsen, at tredjeparter ikke er involveret.

4. I hvilken grad og i hvilke situationer udsættes prostituerede for vold og anden grænseoverskridende adfærd fra deres kun-der eller fra tredjepart?
Rapporten viser, at der i forbindelse med salg af sex er prostituerede, som oplever grænseoverskridelse (fx overskridelser i form af berøringer på kroppen og former for sex, som den prostituerede ikke ønsker) og voldelige overgreb. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i gennemsnit 18 pct. af de prostituerede har oplevet vold fra kunder en eller flere gange i 2010, mens tallet for oplevelse af grænseoverskridelser er 20 pct.

Det kvalitative datamateriale indikerer en sammenhæng mellem på den ene side at være udsat for grænseoverskridelse og vold og på den anden side oplevelsen af økonomisk afhængighed af prostitution og social eksklusion fra samfundet. Både i forhold til vold og grænseoverskridelser viser resultaterne, at gadeprostituerede er den mest udsatte gruppe. Det kvalitative materiale indikerer endvidere, at prostituerede for at undgå vold og grænseoverskridelser udfører risikohåndterende taktikker, der blandt andet omfatter en vurdering af kundens pålidelighed.

5. Hvordan oplever de prostituerede deres egen livssituation og forholdet til sociale og sundhedsmæssige tilbud samt politi?
Rapporten præsenterer både de prostitueredes oplevelse af stigmatisering, vurdering af psykiske symptomer og viden om og erfaringer med sociale tilbud og offentlige myndigheder, herunder politi og SKAT. Det kvalitative materiale indikerer, at de prostituerede på tværs af arenaer oplever stigmatisering på alle niveauer i samfundet, og at de overvejende hemmeligholder deres salg af seksuelle ydelser. Generelt angiver ca. halvdelen af de prostituerede, at de har psykiske symptomer. De symptomer, der generelt fremhæves, er depression og svære koncentrationsproblemer.
Politiets arbejde med prostitution vurderes overvejende positivt i undersøgelsen, mens de prostituerede er mere forbeholdne i deres vurdering af SKAT.

6. Hvordan kommer de prostituerede ud af prostitutionen?
Rapporten viser, at forebyggelse af prostitutionsdebut og hjælp til prostitutionsophør bør tage udgangspunkt i, at den enkelte prostituerede kan opleve sin situation meget forskelligt. Det viser sig, at 44 pct. af de adspurgte har overvejelser om at stoppe med at sælge sex inden for det nærmeste år. I den kvalitative del af undersøgelsen giver informanter udtryk for, at de mener, de kan stoppe fra dag til dag, hvis de ønsker det. Andre informanter vil gerne stoppe, men oplever, at det er vanskeligt eller tror, at det vil blive vanskeligt. Dette hænger ofte sammen med en oplevelse af økonomisk afhængighed. Ud af den gruppe, der ønsker at stoppe i prostitution, er det dog kun 6 pct., der oplever, at der i høj grad eller i meget høj grad eksisterer tilbud, som kan hjælpe dem med problemstillinger i den forbindelse. 30 pct. finder, at der slet ikke eksisterer tilbud.

Der er tillige et varierende kendskab til sociale tilbud rettet mod prostituerede og til forskellige offentlige myndigheder beskæftiget med prostitutionsområdet. Undersøgelsen viser, at de danske kvindelige klinikprostituerede har det mest udbredte kendskab til forskellige sociale tilbud, hvilket sandsynligvis skyldes, at de opsøges af medarbejdere fra sociale tilbud. Escortprostituerede mænd og kvinder og udenlandske kvinder kender i langt mindre grad til de sociale tilbud.

7. Hvad er omfanget af prostitution i Danmark?
I rapporten estimerer vi omfanget af individer inden for forskellige typer af prostitution i Danmark i 2010. Der er en række udfordringer forbundet hermed. Det skyldes blandt andet, at det ikke er muligt at trække en tilfældig stikprøve af personer, der arbejder med prostitution, for derefter at interviewe dem. Derfor har vi benyttet andre metoder til at opgøre prostitutionsomfanget. De undergrupper, vi estimerer, er klinikprostituerede, udenlandske gadeprostituerede og kvindelige escortprostituerede. Antallet af klinikprostituerede estimerer vi til 1.633, antallet af udenlandske gadeprostituerede estimerer vi til at være 595, og antallet af kvindelige escortprostituerede estimerer vi til at være 903. Det har for enkelte undergrupper af prostituerede (danske gadeprostituerede, mandlige escortprostituerede, barprostituerede og privat/diskret) ikke været muligt at komme med et sagligt estimat. For disse undergrupper gør vi i rapporten i stedet rede for den viden, vi har opnået, samt hvorfor det ikke er muligt at opgøre det endelige tal.
SAMMENFATNING
Samlet set tegner rapporten et opdateret kort over prostitutionsområdet som det ser ud i Danmark 2010-2011. Rapporten afdækker omfanget af prostitution og giver et vigtigt indblik i prostitueredes oplevelser af deres levevilkår og situation, og hvordan de påvirkes af det omgivende samfund. Prostitutionsforløb formes af mangeartede personlige og strukturelle forhold som fx uddannelsesbaggrund, økonomi, socialt netværk. Denne diversitet er vigtig og understreger betydningen af ikke at betragte alle prostituerede som værende ens.

Slutteligt må det pointeres, at resultaterne fra kortlægningen viser et billede af prostitutionsområdet, som det så ud i undersøgelsesperioden. Det indebærer blandt andet, at vi ikke kan vise undersøgelsesdeltagernes udvikling, hvilket fx vil være nyttigt for et grundigere indblik i eventuelle følgevirkninger ved prostitution. For at opnå et fyldestgørende indblik i dette, er en forløbsundersøgelse nødvendig.

Deltagerne får nærmere besked om stedet senere.

Generalforsamling er kun for foreningens betalende medlemmer. Her kan du være med til at tilrettelægge foreningens arbejde for kvinder, der har fået skader af prostitution. Du kan melde dig som medlem af foreningen mod et årligt kontingent på 200 kr. eller 150 kr. for pensionister og studerende og dermed kan du få del i demokratiet.

Til gengæld er der gratis adgang til foredraget også for dem, der ikke er medlemmer af foreningen. Årets gæstetaler er
Jannie Petersen (f. 1956). Hun er daglig leder af Hotellet, der drives af tidligere stofmisbrugere. Hun har været medlem af Rådet for Socialt Udsatte under Socialministeriet og behandler af indsatte stofmisbrugere i Horserød Statsfængsel. Hun har modtaget Anker Jørgensen-prisen for sit arbejde for socialt udstødte.Men sådan har det ikke altid været. Jannie har også været udsat for overgreb fra hun var ganske ung, hjemløs, stofmisbrug og levede i prostitution på gaden.

Men uanset omstændighederne, har Jannie altid været et usædvanligt varmt menneske med et stort socialt engagement.
LIVa – Forening mod skadevirkninger af prostitution glæder sig til at se dig til foredraget og efterfølgende generalforsamlingen.

Hvis du har yderlgiere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte flora(a)livarehab.dk

Velkommen til alle, til LivA- medlemmer, samarbejdspartnere, og andre interesserede og velkommen ikke mindst til de to borgmestre Anna Mee Allerslev og Mikkel Warming fra Københavns Kommune. Det er jo Københavns Kommune, som gennem finansiering af driften af LivaRehab har sikret vores center i et år. Vi havde jo gerne set, at vi havde fået lidt længere driftsperiode her til en start. Men det er rigtigt godt, at vi nu har en mulighed for at påbegynde driften.

Knap 3 års hårdt arbejde er gået forud for denne dag. Det lyder måske voldsomt, og der ER også lagt en stor indsats af rigtigt mange mennesker. Men i et lidt større perspektiv er det ganske kort tid. Liva Rehab er nemlig ganske enestående af sin art i Norden. Der har i rigtigt mange år været snak om at oprette et center med helhedsorienteret tilbud til kvinder i vores målgruppe. Men det er ikke blevet til noget. Vi har gjort det. Og det på kun godt to år. Det er vi stolte af, synes vi godt, vi har lov til at være.

Men vi ved også godt, at det aldrig var blevet til noget, hvis ikke vi havde haft hjælp, støtte og interesse fra så mange mennesker og grupper: Diakonissestiftelsen med generalsekretær Hanne Thomsen har tidligt været på banen for at tilbyde, at vi kunne leje os ind her. Vores store gruppe af professionelt arbejdende frivillige har været – og er- på pletten i det daglige arbejde, hver inden for deres ekspertise. Engagerede medarbejdere har kastet sig ind i den krævende opstartsfase. Frederiksberg Kommune har indgået samarbejdsaftale med os. Andre kommuner her i omegnen af København har vist interesse i vores arbejde. Vi bliver efterspurgt rundt om i landet til at fortælle om vores virksomhed. Og for det får oplægsholderen honorar, som indgår i vores drift. Sponsorer donerer møbler, bidrag til informationskampagner og en del af fortæring til vores events, som denne reception.

Jo, vores virksomhed bliver i sandhed påskønnet.

Men den påskønnelse, som vi at værdsætte mest er den vi får i det daglige fra vores målgruppe, vores kvinder. 24 kvinder har vi været i kontakt med, siden vi åbnede dørene den 1. marts. Af de kvinder følger nu 20 hver et program, som er skræddersyet til specielt hende. Når vi har fået dette gode respons, så skyldes det selvfølgeligt ikke mindst vores løbende samarbejde med Københavns Kommune. Men det hænger også i høj grad sammen med vores programtænkning, tror vi selv. Vi er nemlig det eneste program, som har taget konsekvensen af en helhedsorienteret tankegang. Det viser sig navnlig derved, at vi målrettet indtænker afhjælpning af de sundhedsmæssige skadevirkninger og beskæftigelsesperspektivet. Og vi udfører arbejdet på kvindens individuelle betingelser.

Og hvem er da vores målgruppe.? Ja, i vores infofolder har vi udtrykt det således, at vi retter os mod kvinder, som kender til prostitution, seksuelle overgreb incest, eller lignende. Vi taler ikke om prostituerede som en mærkat,, vi kan sætte på kvinder. Det er ikke op til os. Det vi gør, er, at vi henvender os til kvinder, som kender til / har været i  kontakt med prostitution eller seksuelle krænkelser, fordi vi ved, at erfaringer med dette ofte er sammenfaldende med helbredsmæssige risici og skadevirkninger. De skadevirkninger kan række langt ind i de sociale betingelser, som kvinderne virker i, ja det kan gå hen og blive en næsten uoverskuelig barriere i den daglige tilværelse. Det får indflydelse på familieliv, dagligdag og beskæftigelsessituation.

De kvinder, som gerne vil have hjælp til at bryde de barrierer, de kvinder henvender LivaRehab sig til. Og det er de kvinder, som Foreningen Liva havde i tankerne, da vi blev oprettet for knap 3 år siden år siden med henblik på at få åbnet et center som det vi står i i dag.

Vi ved jo godt, ar de politiske diskussioner går meget aktivt på om det skal kriminaliseres at købe sex. Foreningen Liva og LivaRehab har heller ikke lukket øjnene for, at mange undersøgelser har vist at der er sammenhæng imellem prostitution og skadevirkninger for den enkelte kvinde og hendes livskvalitet og beskæftigelsessituation. Men vi er ikke her for at lave samfundsordenen om på det område. Vi kan have vores mening om det. Men vi har dannet vores forening og fået oprettet vores center for at lave praktisk, helhedsorienteret socialt arbejde for de kvinder, som vil have det, som føler at det er det rigtigt for dem, og som kan se, at de bliver hjulpet af det på en måde, som er god for dem.

De kvinder, som ikke har dette behov, ja, for dem er LivaRehab ikke relevant. Så enkelt er det

Nu er vi så samlet i en festlig anledning, og vi skal da fest. Men det ville ligne Liva og vores centerchef Flora Ghosh meget dårligt, hvis ikke der var et seriøst indslag eller to. Derfor har vi nu sørget for nogle rammer, som giver mulighed for lidt af hvert.

Vi vil gerne appellere til de tilstedeværende søde og kloge mennesker om at komme med lidt ”fødselsdagsgaver ” til os i form at gode råd her i dagens forløb. Vi har bl.a. besøg af Jann Sjursen fra Rådet for socialt udsatte, Hanne Thomsen fra Diakonissestiftelsen,  fra folketingsmedlemmer Özlem Cekic, Yildiz Akdogen og Marion Pedersen, vi har endda fået gæster fra Viborg, der repræsenterer tre kvindeorganisationer: Når vi nu gerne vil ud med dette praktiske sociale arbejde til dem, der har behov for det, hvad skal vi så gøre?  Vi ved jo godt, at fronterne er trukket op i forhold til diskussionen om kriminalisering. Det felt tror vi ikke vi har noget bidrag til, her er der masser at kvalificerede debattører, både på den ene og den anden front… sådan skal det være. Men et godt råd til os, der gerne vil det helt socialt- praktiske? Hvad kan vi gøre lige nu? Det er jo vigtigt for kontinuiteten i vores arbejde at vi kan fortsætte også i 2012 og årene frem.

Og så har vi en sangerinde lige om lidt til at synge og spille for os – også en frivillig kan man sige, den socialt engagerede sangerinde Susi Hyldgaard, som er kendt i jazzmiljøet i Danmark og i udlandet.

Med disse ord vil jeg gerne erklære centeret for åbent, og så vil jeg overlade ordet til Foreningen Livas næstformand Trine Grünberger, som er toastmaster her i eftermiddag. Trine styrer, at de forskellige indlæg kommer på, og den, der gerne vil sige et par ord, komme med en hilsen- ud over dem, som allerede står på programmet, så kan lige give hende et praj.

 Velkommen til..

Vi arbejder selvfølgelig videre med at få bevillingerne til årene fremover og med at få suppleret bevillingen for 2011. Men vi har en start. Det betyder, at LIVa Rehab nu har sikret i et år at gennemføre et program, som skal hjælpe kvinder i vores målgruppe.

LIVaRehab har nu indrettet sig i lyse lokaler på Diakonissestiftelsen på Fredriksberg.

Medarbejdere på centret.

Som I har har kunnet se på vores hjemmeside og jobsøgningssiderne, så har stillingen som centerchef og medarbejdere i centeret været slået op.

Bestyrelsen har modtaget mange gode ansøgninger, som har været igennem bestyrelsens ansættelsesudvalg.

Der er nu udnævnt en centerchef, to socialfaglige medarbejdere, en freelance erhvervs- og uddannelseskonsulent og en regnskabsmedarbejder.

Flora Ghosh er udnævnt til at lede centret fra den 1.februar 2011.  

Bestyrelsen og Centerchefen er nu i fuld gang med at indrette lokalerne i Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, så det kan står klar til at modtager kvinderne pr. 1.marts 2011.

Ommøblering i bestyrelsen.

Samtidig har vi “om-møbleret” i bestyrelsen. For at kunne hellige sig den daglige drift har Flora Ghosh trukket sig tilbage fra sin post som forperson. Indtil den næste generalforsamling er Helle Blomquist konstitueret som forperson og Trine Hørdum Grünberger som næstforperson.

Flora Ghosh takker alle LIVa medlemmer for et godt samarbejde og glæder sig til endnu mere kontakt med LIVa medlemmer i kræft af sin ansættelse på centret.

I vil løbende modtage info om hvad der sker i centeret.

LivaRehab vil skabe rammerne for et lokalt forankret tværfagligt behandlingstilbud, som koordinerer og sammentænker behandlingstilbud, beskæftigelse og social støtte gennem et individuelt tilrettelagt program. Det skal ske i samarbejde med sundhedsmyndigheder, socialcentre, og jobcentre, arbejdsgivere og uddannelsessteder samt frivillige mentorer.  LivaRehabs formål  og metoder hænger sammen med Københavnskommunes egen politik på området.

For yderligere informationer kontakt venligst: Flora Ghosh, info@livadk.org.

LivaRehabs tilbud er lokalt forankret i Københavnsområdet. Tilbudet er tværfagligt, og det koordinerer og sammentænker behandlingstilbud, beskæftigelse og social støtte

Metoden bag LivaRehab bygger på tilrettelæggelse af et individuelt tilrettelagt program for den enkelte kvinde. Programmet  omfatter socialrådgivning, psykologsamtaler, fysioterapi, motion og lægehjælp samt hjælp til at komme i uddannelse eller arbejde. Programmet udføre  i samarbejde med sundhedsmyndigheder, socialcentre, og jobcentre, arbejdsgivere og uddannelsessteder samt frivillige mentorer. 

 Vi har ekstern evaluering af vores arbejde. Det har vi lagt ind i projektet, fordi vi vil gerne  give ny viden om socialt og sundhedsfagligt  arbejde med udsatte kvinder videre.  Den viden vil kunne bruges mere permanent i arbejdet med udsatte kvinder.

 Vi søger 1 centerchef, 1 socialfaglige medarbejder, 1 frivilligkoordinator og 1 erhvervs- og uddannelsesvejleder.

Hvis du gerne vil bidrage til metodeudvikling og resultater i dette arbejde, så er LivaRehab noget for dig.

 Stillingen som centerchef

LIVaRehab søger en centerchef til koordination, ledelse og udvikling af LivaRehabs aktiviteter fra februar 2011. Stillingen er tidsbegrænset til marts 2013.

Opgaver

• Ansvar for projektets fremdrift, succes og forankring økonomisk og fagligt.
• Ansvar for centerets økonomi og drift, herunder opfølgning på mål
• Udøve fortalervirksomhed for LivaRehab og målgruppen
• Tegne centret udad og indadtil: synliggørelse af LivaRehabs arbejde
• Konsolidere og udvikle Livas netværk af samarbejdspartnere og andre interessenter, herunder beslutningstagere lokalt, regionalt og nationalt
• Koordinering af den samlede indsats
• Samarbejde med og servicering af Livas bestyrelse, herunder fungere som bestyrelsens sekretær.
• Forestå mødeindkaldelse, dagsorden og referater i samarbejde med foreningens formand
• Bistå bestyrelse til at arrangere generalforsamling og medlemsarrangementer
• Medlemspleje samt opdatering af medlemskartoteket
• Forestå udarbejdelse af centerets strategi og målsætninger, herunder implementering af mål givet af bevillingsgivere
• Personaleledelse / forestå udvikling af medarbejdere
• Evaluering i samarbejde med ekstern evaluator
• Forestå løbende afrapportering
• Forestå arbejde socialfagligt
• Markedsføring af LivaRehabs tilbud
• Udarbejdelse af projekt ogg puljeansøgninger samt tilbud på offentlige udbud

 Kvalifikationer

• Dokumenteret ledelseserfaring
• Stærk på analyse og evner for innovation
• Erfaring med målgruppen og socialt arbejde
• Erfaring med projektledelse
• Erfaring med økonomistyring
• Kendskab til aktiveringsindsatsen og behandlingsindsatsen for kvinder
• Socialfaglig kompetence
• Erfaring i det frivillige sociale arbejde med særlige udsatte grupper.
• Stærke formidlingsevner i skrift og tale
• Evne til at begå sig i politiske fora.
• Gennemslagskraft og politisk tæft

Vi kan tilbyde:

• En ny-etableret organisation med mange udfordringer
• Stor indflydelse og ansvar for udvikling
• Supervision
• Løn svarende til dit ansvar og dine kompetencer

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse pr. 1. februar 2011 til den 31.januar 2012 med mulighed for forlængelse. Centerchefen refererer til bestyrelsesformand for LIVa – Forening mod skadevirkninger af prostitution

1 stilling som socialfaglige medarbejdere

LivaRehab søger en socialfaglige medarbejder til socialrådgivning, vejledning og koordinering af behandlings- og aktivitetsplaner.

Opgaver

• Socialrådgivning og vejledning
• Bookning af borgere via udbudsportalen
• Gældsrådgivning
• Borgerrettet samarbejde med jobcentre, socialcentre, behandlingssteder og andre organisationer, der har kontakt med målgruppen
• Tilrettelæggelse og deltagelse i temaundervisning
• Individuelle -og gruppesamtaler
• Intern dataindsamling
• Skrive ansøgninger og progressionsrapporter for borgere
• Kommunikation, herunder at forestå ledelsen ifm. målgruppens psykosociale problemer

Kvalifikationer:

• Uddannet socialrådgiver eller socialformidler
• Erfaring med målgruppen og socialt arbejde med dem
• Erfaring med projektansættelse
• Kendskab til LAB og Serviceloven
• Har samarbejdsevner og en høj faglig interegritet
• Fleksibel og initiativrig
• Kan arbejde selvstændigt og i team
• Kan vise professionel omsorg og respekt for brugere

 Vi kan tilbyde

• Medansvar og medindflydelse for at etablere LivaRehab med centerchefen og bestyrelsen
• Supervision
• Kurser og undervisning
• Løn svarende til dit ansvar og dine kompetencer

Ansættelsesvilkår:

Udgangspunkt for ansættelses er 37 timer om ugen, men der er mulighed for aftale deltidsansættelse for den ene stilling. Ansættelse pr. 1. februar 2011 til den 31.januar 2012 under forudsætning af bevillinger fra de offentlige og private donorer. Der er mulighed for forlængelse. Socialfaglige medarbejder refererer til centerchefen.

 Stillingen som frivilligkoordinator

LivaRehab ønsker at ansætte en erfaren frivilligkoordinator, der skal være med til at styrke frivilligindsatsen for vores brugergruppe.

 Opgaver:

• Udarbejdelse af strategi og målsætning for centrets frivilligarbejde
• Ansvar for rekruttering af frivillige
• Etablering af frivillignetværk
• Servicering og fastholdelse af frivillige
• Holde aftenarrangementer for frivillige
• Ansvar for etablering af mentorkorps og servicering og planlægning af uddannelse af mentorkorps.
• Match mellem mentee og mentor
• Individuelle samtaler og opfølgning
• Ansvar for webside
• Kommunikation og fundraising
• Opsøgende arbejde og pressearbejde for at finde flere frivillige

 Kvalifikationer:

• Har dokumenteret arbejdserfaring som frivilligkoordinator
• Har erfaring med særlige udsatte grupper, især voksne kvinder
• Har gode kommunikationsevner
• Har undervisningserfaring
• Kan opsøge fonde og skrive puljeansøgninger
• Kan skrive pressemeddelelser mv.
• Kan opdatere hjemmesider bl.a. WordPress og Joomla
• Kan samarbejde i team og i fleksible arbejdstider
• Kan arbejde struktureret og er god til at holde overblik i en kaotisk hverdag

 Ansættelsesvilkår:

Ansættes i 37 timer om ugen og aftenarbejde må påregnes. Ansættelse pr. 1. februar 2011 til den 31.januar 2012.  Frivilligkoordinatoren refererer til centerchefen.

Vi kan tilbyde

• Medansvar og medindflydelse for at etablere LivaRehab med centerchefen og bestyrelsen
• Kurser og undervisning
• Løn svarende til dit ansvar og dine kompetencer

 Stillingen som erhvervs- og uddannelsesvejleder

LivaRehab har brug for en erfaren og dygtig erhvervs- og uddannelsesvejleder med kendskab til de private og offentlige arbejdsgivere samt uddannelsesmuligheder.

 Opgaver:

• Opsøgende virksomhedsarbejde
• Individuelle samtaler med borgere mhp at finde egnede praktikpladser og job
• Afklaring til job/uddannelse
• Etablering af virksomhedspraktik
• Etablering af støttet jobforløb
• Etablere besøgsdage på uddannelsesinstitutioner
• Tilrettelæggelse – og undervisning af borgere i jobsøgning, IT og arbejdsmarkedskodeks
• Skaffe ordinære job eller job på særlige vilkår.

 Kvalifikationer:

• Har dokumenteret arbejdserfaring -  gerne fra en kommune, et jobcenter og lign.
• Har stort kendskab til arbejdsmarkedskrav og særlige udsatte kvinders ressourcer og begrænsninger i forhold til arbejdsmarkedet
• Er igangsættende og begejstres af opsøgende arbejde på virksomheder
• Har undervisningserfaring, specifikt ift. jobsøgende
• Kan motivationsarbejde
• Kan gennemføre gruppearbejde med en målgruppe, der har psykosociale vanskeligheder

Ansættelsesvilkår:

Ansættes i 37 timer om ugen og aftenarbejde må påregnes. Ansættelse pr. 1. marts 2011 til den 31.januar 2012. Erhvervs- og uddannelsesvejlederen  refererer til centerchefen.

 Vi kan tilbyde

• Medansvar og medindflydelse for at etablere LivaRehab med centerchefen og bestyrelsen
• Kurser og undervisning
• Løn svarende til dit ansvar og dine kompetencer

 For alle ansøgere gælder:

Der kan søges oplysninger hos formand Flora Ghosh, info@livadk.org og på hjemmesiden www.livadk.org

Kort ansøgning med cv skal sendes elektronisk til job@livadk.org  senest den 15. januar 2011 med præcis angivelse af, hvilken stilling du søger.

Alle ansættelser er tidsbegrænsede med mulighed for forlængelse såfremt LivaRehab bliver et permanent tilbud eller modtager yderligere bevillinger.

Som medlem af Rådet for Socialt Udsatte vil hun bruge sin viden og erfaring om de etniske minoriteter, de psykisk syge, hjemløse og mennesker, der er ramt af skader af prostitution.

- Jeg oplever, at de grupper mangler tilbud om behandling, rehabilitering og inklusion i samfundet. Så her vil jeg bruge en del kræfter. Men jeg er også optaget af mere generelle problemer for socialt udsatte, og her tænker jeg især på de sanktioner, som møder udsatte, hvis de for eksempel udebliver fra en samtale på jobcentret. Sanktioner hjælper ikke udsatte til et bedre liv, tværtimod. Der er brug for inklusion i stedet for alt for mange meningløse sanktioner, siger Flora Ghosh.

Rådets opgave er at følge den sociale indsats over for de svageste grupper i samfundet, at stille forslag til en forbedret indsats over for de svageste, at stille forslag om, hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale arbejde, og at udarbejde en årlig rapport om situationen for de svageste.

LIVa er glad for at vide af programmet, “Det her luderliv”, at der ikke alle tager skader af prostitution. Men vi ved, at de fleste tager skader og de har brug for hjælp og indsats til at komme videre.

DR’s dokumentar ” Det her luderliv” sendt onsdag aften tegner et rosenrødt billede af prostitution og fortier negative konsekvenser af prostitution. Det får LIVa til at stille spørgsmål ved journalisternes tilgang. Er DR´s journalister blevet reduceret til mikrofonholdere, der ikke anvender forskningsbaseret viden? Har de glemt deres kritiske tilgang? 

Talskvinden for SIO: Sexarbejdernes interesseorganisation følges i udsendelsen.

SIOs talskvinde mener, at prostitution ikke kan skade. Det er en bagatellisering af mange af kvinders fysiske, psykiske smerter, deres søvnløse nætter og de store sociale omkostninger, som de oplever. Og SIO er ikke talerør for alle kvinder, hverken nuværende eller tidligere prostituerede.

Det er dejligt, at de tre kvinder vi følger i udsendelsen har det godt med deres liv. Men hvad så med andre, der døjer med skadevirkninger af prostitution? Hvad så med dem, der gentagne gange er udsat for vold fra deres grænseløse kunder eller såkaldte ”beskyttere”, der tager beskyttelsespenge?

Udsendelsen neglicerer al sandhed om skader af prostitution. De fysiske, psykiske og sociale skader tidligere prostituerede betaler mange år efter de holder op med at sælge seksuelle ydelser. Og det trods, at der findes dokumentation for det.

LIVa har kendskab til mange kvinder, der bærer rundt på ubærlige smerter og ikke kan betegne deres tilværelse i prostitution som lykkelig. De siger til os, at mange oplever skader af at sælge sex og og at refleksionerne kommer, når de holder op med at være i prostitution.

Kvinderne beskriver bl.a. udbrændthed, depression, søvnproblemer, flashbacks, mareridt, lavt selvværd og manglende selvtillid. Et andet typisk træk er mangel på tillid til omverdenen, som medfører ensomhed og isolation. De beskriver for os, at det kan være vanskeligt for dem at indgå i dybere menneskelige relationer pga. manglende tillid til, hvad andres bagvedliggende motivation er. De oplever ubehageligheder med fysisk nærhed med andre, da det udløser flashbacks. De er bange for at blive genkendt af eksempelvis kunder eller andre aktører i prostitutionsmiljøet samt de frygter at opleve grænseoverskridende handlinger bl.a. vold, voldtægt eller krav fra kunderne, som de ikke vil honorere.

Derfor viser DR´s udsendelse en ensidig og naiv præsentation af livet som prostitueret og prostitution som fænomen.

DR’s udsendelse bør handle om prostitutionens konsekvenser: kriminalitet, vold, skader på livet og ikke kun om fordrejninger. Når LIVa reagerer på denne udsendelse, så er det fordi udsendelsen tegner et forvrænget billede af de konsekvenser, der er forbundet med prostitution. Vi ved, fra de kvinder vi har kendskab til, at de er kede af udsendelsen, der i den grad bagatelliser deres problemer.

Det koster mere end DR tror at købe et andet menneske til sex.