Den 13.februar var der et  interview med migrationsforsker Sine Plambech under overskriften ”Det er ikke alle udenlandske prostituerede, der er ofre”. Overskriften var imidlertid misvisende og passer ikke med, hvad  Sine Plambech siger i interviewet. Hun siger bl.a., at ”kvinderne selvfølgelig er ofre, hvis de sælger sex ufrivilligt”. Men når overskriften hævder, at ikke alle udenlandske prostituerede er ofre, må det jo betyde, at dem, det ikke er det, har truffet et frivilligt valg.

Det store spørgsmål er, hvad det vil sige at vælge i frihed, og om ret mange prostituerede kvinder (udenlandske som danske) virkelig har truffet et frit valg.

Friheden til at vælge er i høj grad et spørgsmål om valgmuligheder. Hvis man hver dag må kæmpe for at overleve eller forsørge sine børn under fornedrende betingelser, ja så kan prostitution sikkert i nogle tilfælde fremstå som en lettere vej. Det er netop Sine Plambechs pointe: Mange udenlandske kvinder sælger deres krop ”frivilligt”, fordi alternativerne en gang imellem kan være endnu værre. De er ofre for global fattigdom, altså ofre, og deres muligheder for at vælge noget bedre er små.

Jeg er selv født og opvokset i Bangladesh, et af verdens allerfattigste lande, og  jeg har talt og arbejdet med mange prostituerede kvinder. Men jeg har aldrig nogensinde oplevet deres valg som et frit valg. Det samme tror jeg gælder langt de fleste danske prostituerede, der heller ikke træffer deres valg i absolut frihed. Her er det måske ikke så meget materiel fattigdom som mangel på  livschancer, der begrænser valgmulighederne og gør, at prostitution undertiden kan fremstå som en mulighed. Men det betyder ikke, at der er tale om et positivt tilvalg.

Det er utvivlsomt rigtigt, som Sine Plambech også skriver, at mange prostituerede kvinder ikke ønsker, at det liv, de nu engang lever, skal kriminaliseres og vanskeliggøres. Hvorfor skulle de dog det? Efter mine begreber er det dog ikke nødvendigvis udtryk for misforstået ”søstersolidaritet” at være modstander af købesex. At vælge i frihed indebærer vel også, at man kan overskue konsekvenserne af sine valg, og har muligheden for at vælge om, når det, man har valgt, viser sig at være fysisk og psykisk hårdere, end man havde forestillet sig. Men problemet ved prostitution er, at det kan være svært at vælge om, og at prostitution ofte er forbundet med nok så virkelige fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger, som ikke bare er udtryk for ”bestemte moralske opfattelser af, hvad prostitution gør ved kvinder.” Eftersom prostitution faktisk skader mange kvinder, kan ønskerne om et forbud være velbegrundede.

Men det turde være indlysende at et sexkøbeforbud i sig selv ikke løser prostituerede kvinders problemer, og jeg skal være den første til at beklage, at diskussionen i øjeblikket er så ensidigt fokuseret på det og ikke på, hvordan vi kan bidrage til at  lindre disse kvinders problemer og forbedre deres muligheder for at træffe reelle valg. Uanset hvad man mener om et forbud, kan det under ingen omstændigheder stå alene men må følges op af tiltag, der kan give prostituerede kvinder alternative muligheder, herunder muligheder for at kvitte prostitutionstilværelsen. I mange tilfælde er forudsætningen et helhedsorienteret behandlingstilbud, der integrerer lægehjælp, psykologbehandling og social støtte, herunder også hjælp til arbejde og uddannelse.

Indlæg i Politiken torsdag den 11.februar 2010

Misbrugte børn - det handler ikke om religion

Af Özlem Sara Cekic og Flora Ghosh

Det bør handle om at alle børn og unge har ret til få hjælp uanset om de hedder Fanny eller Farah, Anders eller Yasin, om de bor i Gentofte eller Gellerup parken.

Børn kan blive misbrugt uanset deres etnicitet, religion og hudfarve.  Børn bliver misbrugt uanset deres forældres religiøse overbevisninger.  Derfor synes vi ikke, at det er anstændigt at tale om incest, vold og overgreb mod børn som et særligt muslimsk fænomen. Vi mener, at det er uanstændigt, at Lars Heedegård og Jesper Langeballe bruger børn som gidsler i deres hetz mod muslimer.  Deres hetz hjælper ikke de muslimske børn, der lider. Deres hetz stempler og skader dem yderligere.

Glem nu ikke Tønder sagen.